torsdag den 29. december 2011

Glædelig bagjul til jer alle.

Tiden flyver afsted i lige om lidt er vi i 2012. Jeg nåede slet ikke ind og ønske jer alle sammen en rigtig glædelig jul.
Jeg skulle lige igennem den årlige julesyge og havde derfor ikke overskud til så meget andet end at forsøge at komme af med en træls hoste. (Ja så længe jeg kan huske tilbage har jeg altid været syg i og omkring julen skønt skønt)
Men jul det blev det.
Hyggelig aften hvor vi i år kun har været 3
perosner da min søster og hendes kæreste i år skulle holde jul med kærestens familie.
Som en fast tradition tager vi til julegudtjeneste og i år var vi allerede ude af døren kl. 10. Her i Hinnerup sognet tager man afsted i RIGTIG GOD TID. Vi har også en fast præst vi gerne ville høre og han skulle i år afholde sin første gudtjeneste kl. 10 i den kirke vi normalt kommer i men det var lige tidligt nok så vi tog til en anden og lidt større kirke hvor han skulle være kl 11.00.

Efter gudtjenesten var det hjem til en hyggelig
frokost og afslapning til vi skulle igang med at dække bord og spise.
Det var mig der dækkede bordet og som en lille overraskelse havde jeg fundet nogle nissehuer til stole som jeg nåede af få hjem inden jul og havde sat på stolene. Mine forældre opdagede slet ikke
jeg havde sat dem på. Spurgte et par gange om der manglede noget på bordet for at få dem til at kigge, men der skete bare ik noget før jeg måtte afsløre det for dem.

Der blev spist and fundet mandel som i år gik til min mor. Da det var min far der fik mandlen sidste år, var det ham der havde sørget for mandelgaven som bestod af en slags IQ kasse hvor der kunne stå 6 øl/sodavandsdåser i og så skulle man få dem fri. Det blev der brugt meget tid på at finde ud af meget sjov og lige min far at finde på sådan noget. Så må vi se hvad min mor finder på næste år HAHA.
Jeg fik rigtig mange gode gaver jeg kan slet ikke klage.

Jeg fik bla:
* 3i1 printer
* Hovedpude
* Et sæt Georg Jensen Johanne guld julehjerter
* Trip Trap nissen Etly
* Tærtefad med løs bund
* Backcover til min Ipad
* Et par nye klip klapper
* Trip Trap Nisserikker 2011
* Mette Blomsterberg Kongeriets Kager
* Byens bedste kager
* Take That Progress live DVD
* Take That Progress Live CD
* Take That The Cirkus live DVD

Og for at det ikke skal være løgn vandt jeg et par julekonkurrencer i løbet af dec.
1 gavekort til imerco
2 gavekort til McD
Laust Sonne cd
Patisse kagerulle med Pillivuyt tærtefad
OG 2 stk. Lighthouse olielamper.
Det meste af 1. juledag bestod af afslapning men også på at hjælpe min mor. I år var det min mor der stod for at holde 2. juledag nede i Horsens så der skulle laves gotteposer til de mindste i familien der skulle bages de sidste kager og finde de ting frem vi skulle have med.
Inden aftensmaden var vi en tur nede i Fredensgade i Hinnerup som er kendt for at næsten alle husene på vejen har pyntet om med 1000 vis ad julekæder. Vi sluttede af nede ved
byens cykkelsmed som også har pyntet sine vinduer op med nisselandskab til den helt store gulmedalje.
Der var rigtig mange mennesker nede i Fredensgade både på gåben og i biler.

2. juledag var jeg så i Horsens til juletam tam med min mors familie.
Vi er i min mors familie gået væk fra det store ædegilde til en mere afslappet 2. juledag hvor den står på kaffe og kage, dans om juletræet besøg af julemanden og i år sluttede vi af med 3 slags supper min mor havde lavet to af dem selv. Hun havde lavet en af mine livrets supper karrysuppe som jeg også selv laver en gang i mellem og den var et hit, så havde hun også lavet en apsars suppe og den sidste var en klar suppe. Selvom vi ikke skulle igennem julekål, medister, sild osv skal jeg da lige love for at jeg var mæt som i rigtig meget MÆT.

I går aftes var min søster, hendes kæreste og jeg inde i Musikhuset for at opleve Comedy Aid 2011.
Vi har været med så mange gange nu at det er blevet en fast tradition. Det er så griner.




Lidt stemningsbilleder taget i hjemme hos mig, juleaften hos mine forældre og Fredensgade.
Jeg har mange flere billeder fra Fredensgade, men det jo næsten de samme billeder som dem jeg tog sidste år bare uden sne. Til jer der ikke har læst blogindlæg fra sidste år finder i det her

søndag den 18. december 2011

Julefrokost og gamle minder

I dag har jeg været til familiejulefrokost hos min familie på min fars side.
Ej hvor var det skønt at være samlet alle sammen igen. Masser af mad og JA jeg blev altså prop mæt.
Jer der kender mig ved jeg er ret besværlig hvad ang mad. MEN JEG BLEV PROP MÆT!!!
Der blev serveret alt hvad der høre til en dansk traditionel julefrokost.
Sild, fiskefilet, rejer, medister, deller, hamrebug, grønkål, brunede kartofler, varm leverpostej, ostebord og min kusines hjemmelavet kæmpe pebernødder og giga havregryns kugler (NAM NAM) De var bare lækre. Gid min mave ik var helt proppet så jeg kunne klemme et par ekstra ned. Jeg eeeeeelsker havregryns kugler!!!
Inden vi nåede den varme leverpostej og osten var vi ude og gå en tur for at samle appetit og spille pakkeleg.

Julefrokosten blev holdt hjemme hos min ene kusine som for et stykke tid siden flyttede ind i en lejlighed der viser sig at være den samme lejlighed som mine bedsteforældre har boet i på et tidspunkt. De flyttede derfra i 1987 så jeg har kun været 5 år da de flyttet derfra. Lige da jeg trådte ind i lejligheden kunne jeg intet genkende men så fik vi en rundvisning og så begyndte jeg at kunne huske hvordan det var. Jeg kunne huske det var nogle store rum dejligt stort køkken og stue og soveværelse. Af en eller anden grund husker jeg bedst soveværelset. Jeg har sikkert leget meget derinde når jeg har været der. Dengang de boede der var der fra stue til soveværelse en dør den var der ikke mere. Der var også to andre værelser det ene var min fars den anden min fasters disse værelser husker jeg IKKE. Jeg syntes også det virkede mindre end da jeg var der sidst. Ja jeg er jo blevet voksen i mellemtiden så jeg var jo ik så stor, men jeg syntes altså at det var større dengang.
På vores gåtur var vi også over og se en sportsplads og fik fortalt at der gik vores bedstefar og malede banen og der boede stadig nogle rundt omkring som også boede der dengang mine bedsteforældre boede der. Total hyggeligt at gå en tur ned af memory line og ret sjovt at lejligheden er kommet tilbage til familien.

fredag den 9. december 2011

Døvstum hmm!!

Sidder og ser et gammelt afsnit af alarm 112 på tv2.
Der blir bla sagt nogle ting i afsnittet jeg kom til at rynke på næsen over som i også lige kan få lov at læse herunder:
Ambulance manden og kvinden skal ud i nattelivet og fortæller at de skal ud og hente en DØVSTUM pige der er fuld. Der blir også sagt noget om at de ikke ved hvordan de skal kommunikere med de her døvstumme de skal ud til og så bliver der sagt at der er mange døvstumme på stedet.
Arrh ordet DØVSTUM blev brugt rigtig meget i de ca 5 min det handlede om den fulde pige.
Døvstum kaldte man døve i gamle dage men i året 2009 el hvornår nu det afsnit er optaget er ikke gamledage det var nogle der var yngre end mig.... Kunne genkende et par af drengene ikke nogen jeg kender men har set før.
Er jeg den eneste der er ved at være træt af at høre at døvstum stadig blir brugt? Nu henviser jeg mest til de døve og hørehæmmede jeg ved læser med på denne her blog

tirsdag den 6. december 2011

Man blir aldrig for gammel.

Se hvad jeg har fået af min kære søster i dag

Det er en hjemmelavet Kinder Chokolade kalender.
Man blir aldrig for gammel til at få chokolade julekalender.

Min søster og jeg plejer at have sådan en rigtig kinder chokolade julekalender til jul.
Vi har så også fundet ud af at hvis vi venter med at købe den til 1 el 2 dec. i en af butikkerne der hvor min søster bor kan man få den til ca halv pris.
Det kunne vi så ikke i år for den var allerede udsolgt før 1 dec.
I sidste uge fest jeg så rundt i diverse butikker for at finde den og det samme gjorde min søster men ALT udsolgt.
Vi blev begge enige om at det ikke kan blive rigtig jul uden en kinder kalender så derfor har vi valgt at lave en til hinanden.
I går mandag var jeg så i Bilka for at finde indhold til min søsters kinderkalender Og det blev så en sok proppet med en masse lækker kinder chokolade så nu kan det blive jul.

lørdag den 26. november 2011

Så er jeg klar til advendt

Har været i det kreative hjørne her i eftermiddags og fået lavet min adventskrans så jeg er klar til 1 advent i morgen.
Jeg er ikke den mest kreative person men jeg syntes da den er blevet meget fin.
Min mor plejer at hjælpe mig med at lave adventskrans men i år har jeg selv ordnet det hele.
Var dog ved at gå lidt i panik da jeg igår ikke kunne finde lys med spyd i.
Jeg var inde i alle butikkerne nede i Hinnerup for at lede efter lys med spyd i men udsolgt over alt. Var så i Rema1000 i Søften hvor jeg fandt en pakke. Dem så jeg også for en mdr siden men syntes de var grimme. Mange af dem havde mærker i men jeg var heldig at jeg fandt en pakke hvor de var næsten uden ridser, men ihh der var kun et spyd i bunden det jo ik stabil nok så jeg måtte lige rode dekorationsposen igennem og fandt 4 spyd fra sidste år.

Advent betyder også at jeg skal have fundet julepynten frem så jeg er klar til i morgen når der skal pyntes op til jul.
Så nu kan jeg godt begynde at glæde mig til jul. Det var lidt svært da jeg i okt begyndte at se juleslik og julekagerne blev sat frem ALT FOR TIDLIGT.

Ugen efter

Sådan her så hånden ud i mandags da der var gået en uge siden jeg var uheldig med en sur kartoffel.
Der er lige gået et par dage siden billedet er taget så nu ser det ikke så slemt ud længere. Har brugt et par dage under dynen og har derfor ikke fået lagt billedet ind før nu. Billedet er også lidt dårlig kvalitet men man kan stadig se det man skal se.
Jeg døjer lige lidt med at der i det store sår er der gået betændelse i så der blir flittigt brugt salve så jeg kan få en hånd der ser pæn ud igen.

tirsdag den 22. november 2011

Første indlæg fra iPad

Så er der lige et lille indlæg fra mig. Jeg har været syg de sidste par dage men er nu ved at være frisk igen. Jeg døjer med en træls hoste og kan ikke sove om natten.
Værst var det natten til lørdag, jeg vendte og drejede mig og uret tikkede af sted. Sidst jeg kiggede på uret var kl 7.38 fucking lørdag morgen!!!!
Hva sker der lige for det. Det blev ikke til meget søvn for havde lovet at give min søster en besked om jeg var frisk nok senest ved formiddagstid. Fik dog en lille lur hen af eftermiddagen, men det hjalp ikke så meget for problemet var der igen natten til søndag og igen natten til i dag. Det er blevet lidt bedre hvis man kan sige det. Tror jeg faldt i søvn ved 5 tiden de sidste 2 morgner må jeg hellere kalde det. I dag skulle jeg have et telefon møde kl 10 så jeg havde sat uret til kl 9 og har ikke sovet i løbet af dagen så håber jeg kan sove lige så snart denne her er postet. Godnat herfra.

onsdag den 16. november 2011

Ville i finde jer i dette her?

Sidste weekend i sep. flyttede dem der boede nedenunder mig og efterlod en afskedshilsen på mit skur.
Jeg tror ikke de har gjort det med vilje tror på det er et UHELD!!
Jeg har siden forsøgt at få svar på hvornår det blir lavet og det har taget sin tid.
Efter at have rykket en del gange fik jeg i dag en mail fra varmemesteren at der snart blir MALET.. Undskyld hva for noget?! Maling hjælper sku da ikke på de her latterlige lappeløsninger der er blevet lavet.
Der skal nye plader på!!
Jeg vil ikke hænge på det her. Det ikke mig der har lavet det men det mit skur og når jeg en gang flytter vil jeg ikke stå til regnskab for noget nogle andre har lavet.
Det lille stykke der står og vipper er bare forsøgt at sættes fast med lim hmm ja det virker så ik ka du se dig der har gjort det. Og det andet er blevet lappet med cement som så allerede er ved at falde af igen. Hva tænker i dog på?! Ja jeg spørger bare.


søndag den 13. november 2011

Det bare IKKE min dag i dag

Sidder her og forsøger at holde mig selv ud.
Som i kan se herunder har jeg en rød hånd (og håndled) med brandmærker. Det sviger som ind i helvede og jeg har forsøgt med alt, men intet hjælper for lige så snart jeg fjerner en ispose el slukker vandet gør det nas igen AV AV AAAAV.
Og ja så det ikke kun den ene hånd den anden har også fået en brandvabel.
(Min hånd ser lidt mærkelig ud lidt svært at tage et billede når ens hænder sviger og så var min hånd også lidt hævet)
Og hvorfor har jeg så det?
Jo ser i jeg kæmper en kamp for at lave brunede kartofler jeg syntes aldrig de ligner min mors og min søster kan godt få dem til at ligne min mors så nu ville jeg lige prøve igen igen. Det gik faktisk også rigtig godt i dag men så vælger en af kartoflerne at springe i luften og jeg havde brandvarm karamelsovs ud over mine hænder og alle mulige andre steder. AV siger jeg bare.

Og som om det ik er nok har min lorte mobil valgt at slette alle mine beskeder da jeg ville overføre en sikkerhedskopi .
Som mange af jer ved har jeg haft problemer med mobilos siden juli mdr og for et par uger siden fik jeg så en helt ny mobil. Jeg har med vilje valgt ikke at skynde mig at få sikkerhedskopien overført for hva nu hvis der også var noget galt med denne her mobil.
Da jeg så i dag fik en besked om at der var en ny software opdatering klar tænkte jeg at jeg da lige så godt kunne få overført den sikkerhedskopi. kæft jeg fortryder for alle mine beskeder er væk så lige nu sidder jeg med en indbakke hvor der er beskeder fra 31 juli 2011 og bagud arrrrrh altså for helvede mand!!

onsdag den 9. november 2011

Har fået nyt legetøj

Se hvad jeg har fået.

Så fik jeg langt om længe en Ipad.
En god veninde og hendes mand hjalp mig lige med at få fat i den så kæmpe tak til dem.


lørdag den 5. november 2011

Hvor mange...

Jehovas Vidner skal der til for at forstå at jeg faktisk ik gider høre på deres ævl og kævl?

I formiddags ringede det på min dør og da jeg ik ventede gæster listede jeg ind i soveværelset for at se om jeg kunne se hvem det var. Kunne se en mande jakke og så var jeg klar over hvem det var. Blev og kiggede ud gennem mit rullegardin og da de LANGT OM LÆNGE gik ned af trappen kunne jeg godt se at den ene af dem havde et "vågn op" i hænderne så thank God for at jeg ikke fik åbnet døren.

Jeg gider virkelig ik høre mere på dem. Jeg ved snart ikke hvor mange gange jeg har sagt at jeg ikke gider bruge tid på dem og at de ikke siger noget. Det er nogle nye der kommer hver gang. Der går godt nok længere og længere tid mellem deres besøg men bliv nu væk.


onsdag den 19. oktober 2011

Tak for alt det i gav mig.

Kan ikke helt finde ud af hvordan jeg skal skrive dette her indlæg.
Modtog for en times tid siden en sms fra en veninde med en trist nyhed.
Westlife har valgt at nu vil de ikke mere så nu er det slut. De skal rundt på en farvel tour men ja KUN i England og Irland hmm!!

De har været en stor del af min ungdom.
Jeg har brugt rigtig mange timer i Kastrup lufthavn og ude foran hotel Phoenix
for at møde de drenge. Der er godt nok også blevet brugt rigtig mange timer ude foran diverse koncert steder hvor Westlife har givet koncert.
Det er helt underligt at tænke tilbage på den tid.
Jeg har mødt en masse søde tøser pga Westlife. Uden Westlife er der mange jeg ikke ville have kendt i dag.

Nu tager Westlife på en farvel tour og så er det slut godt man har alle minderne.

søndag den 16. oktober 2011

Ugen der gik.

Denne uge har været fuld af oplevelser og har næsten ikke været hjemme.
Sidste weekend tog jeg på forlænget weekend hos en venide og kom først hjem tirsdag.
Mandag aften tog min veninde og jeg til Herning for at se og høre Britney Spears i BOXEN.
Hold nu lige op det var koldt i Herning det var da næsten som at komme til Nordpolen.
Vi fik os en rigtig lækker sandwich inden vi tog videre ud til BOXEN.
Da vi kom ud til BOXEN var der ikke meget kø så vi var hurtig inde i varmen og fik fundet nogle gode pladser ret tæt på scenen.
Syntes vi er blevet rigtig gode til det med at finde gode pladser selvom vi ikke står i kø i flere timer.

Vi fik lidt ekstra oplevelser ved at stå der hvor vi gjorde. Der er jo ALTID nogen der gerne vil om foran selvom de står nede bag i salen. Der var bla en pige der var liiidt for FULD og skide provokerende der bare blev ved med at prøve at komme om foran selvom det var pænt umuligt da der stod nogle store brød foran hende og passede deres kærester omme foran. Det blev til at par mindre slåskampe der til sidst endte med at 4 vagter måtte ind og slæbe hende ud da hun ikke gad og høre efter. Hun blev hevet ud en gang inden koncerten startede og fik en advarsel. Da hun så blev kom tilbage gik der ik lang tid før hun var igang igen. Men ja sådan er det altid men hende her gad bare IKKE høre efter. Og så plejer det altså også at være drenge der står for det der slåskap halløj.

Selve koncerten var en god oplevelse. Det var fedt at se hende så tæt på og opleve hende på en anden måde end sidst.
Meget har man kunne læse i pressen meeen jeg har lidt svært ved at give de satans anmelder ret i alt hvad de skriver. Noget kan jeg godt give dem ret i andet ikke.
Det som jeg syntes var værst var at hun tog UTROLIG lang tid om at skifte tøj og mens hun skiftede tøj skulle vi se på et videoklip om en stalker og det var så kedelig, man kunne nemt se og høre hvordan stemningen faldt hver gang der var tøjskifte og det var som om at stemningen ikke var helt oppe og ringe. Om hun er blevet fed? NEJ det ved jeg sku ik rigtig om jeg vil sige.
Hun har måske fået lidt mave og lidt mere fedt på kroppen siden Parken, men hva fanden hun ser sku da stadig godt ud. Vi kan jo ikke alle gå rundt og ligne skind og ben vel?
Syntes også hun er blevet meget bedre til at synge playback jeg fangede hende kun en enkelt gang i ikke at kunne følge teksten, så det ik noget jeg vil brokke mig over. Jeg savnede måske at hun havde brugt nogle flere kendte sange som folk kunne synge med på og så lade vær med at lave om på sangene man kunne jo ikke synge med. Måske derfor du ikke kunne høre os kære Britney.
Men det var nu en meget hyggelig tøsetur dem håber jeg der kommer mange flere af i fremtiden.


Det var også ugen hvor jeg startede hos Tandlægerne ved Rådhuset som vikar i nogle uger.
Uhh det var så fedt at komme igang igen. Det er nogle rigtig søde kollegaer alle sammen og sjove.
Det er en pænt STOR klinik kan næsten ikke finde rundt og så er der også lige en MASSE navne jeg skal huske på (det går sku ik helt så godt) og klinikfarver ej jeg blir skør, og nåå ja en MASSE skuffer der blir åbnet og lukket rigtig meget og hele tiden for at finde de ting jeg skal bruge. Det sidder nok på ryggraden den dag jeg stopper igen.
Det skal nok blive nogle gode uger og trist det er så kort, men det er bedre end ingenting ;D

Ugen blev sluttet af med endnu en koncert men en af de mindre.
Torsdag aften var Malene og jeg en tur i Sløjfen for at høre Bryan Rice. Vi kom ret sent men vi fik alligevel nogle gode pladser.

Jeg skulle tage bussen og så videre med tog. Jeg havde spist hjemme hos mine forældre for at ellers skulle jeg havde gået et stykke vej for at komme med bussen og GODT jeg tog hjem til dem. Nå men da busserne ikke rigtig kan finde ud af at køre efter de rigtige tider efter det nye bus net vi har fået gik jeg hjemmefra i god tid. Nå men der stod jeg så og ventede på bussen. Den skulle komme kl. 18.56 og jeg stod der allerede kl.18.48. Jeg ventede og så ventede jeg lidt mere. kl. 19 da den stadig ik var kommet blev jeg lidt urolig og ringede lige hjem til min mor og sagde at jeg altså stadig stod og ventede. Og ja de havde ik lige bilen hjemme da min far var kørt til møde. Jeg blev ved med at stå og vente og kl. 19.06 ringede jeg så til businfo for at høre om bussen var forsinket, men det var ik lige noget de havde hørt

noget om så skulle lige ringe igen om 5 min hvis bussen ik var kommet, og det gjorde jeg så. Jeg ringede igen da jeg kunne se at nu kørte mit tog. Jeg gik så også hjem til mine forældre for nu var toget jo kørt og jeg var på røven for jeg skulle altså til koncert kl. 20.00. Jeg fik ringet til Malene og fortalt det hele og hun måtte pludselig spise rigtig hurtigt og så til Hinnerup for at hente mig. Mens jeg sad og ventede på Malene ringede de så fra businfo at der kom en bus og hentede mig om få min og ville køre mig ned til stationen. Fik så sagt liiiidt surt at det kunne jeg jo ikke rigtig bruge til noget for det tog jeg skulle ha været med kl 19.14 holdte jo ikke og ventede på mig dernede når jeg kom og jeg havde altså en aftale i Hadsten jeg skulle nå. HOLD NU KÆFT jeg er begyndt at hade de nye busser de køre for tidligt eller de køre forkerte veje og nu det her arrrrh altså for fanden mand!!!
Nå men tilbage til Bryan Rice koncerten.
Det var en rigtig rigtig hyggelig aften. Vi fik da et chok da vi kom ind i salen. Vi havde ik lige forventet det syn vi fik. Vi havde begge frygtet at de måske ville være en sal fuld af 10 årige tøser, men vi tog pænt meget fejl. Salen var fuld af folk på vores forældres alder og et par små piger og så også var det laaaaange borde vi sad ved.
Bryan valgte også at overraske ved at gå ind mens han sang og bland publikum og så var den en koncert hvor vi kunne stille spørgsmål som han nok skulle
svare på.
Under koncerten var det også mest de ældre der sad og skrålede med i vildens sky også selvom det ikke helt kunne teksterne. Det var FANTASTISK høhø
Malene og jeg havde tidligere snakket om at vi skulle af sted men så havde vi glemt alt om det da vi fik en masse andre ting at tænke på så kom jeg pludselig i tanke om det tirsdag el onsdag aften og onsdag aften ved 22 tiden blev vi enige om at skaffe billetter og tage af sted.

lørdag den 15. oktober 2011

Lær tegnsprog.

I sommers jeg havde min venindes søn på ferie og vi skulle en af dagene mødes med en anden veninde og hendes søn så de kunne lege sammen i legelandet.

Jeg havde i den forbindelse snakket med ham om at jeg ville snakke med mine hænder fordi min veninde ikke kunne høre.
Da vi kom hjem lærte jeg ham nogle få tegn som slik og mor og far. Bare sådan for sjovt skyld så han kunne se hvad det gik ud på når jeg snakker med mine hænder.

Sidste weekend var jeg hjemme og besøge min veninde og blev meget overrasket over at se at han stadig kan huske alle de tegn han har lært og han spurgte også efter nye tegn.
Drengen er kun 5 år og så går han og husker på de tegn han lærte for flere mdr. siden. Jeg syntes det er så kært.

fredag den 7. oktober 2011

Nå er det allerede jul?

Dette syn mødte mig da jeg trådte ind i FAKTA i Hinnerup i formiddags. Og der var mere. Til højre for billedet stod en palle med grødris og kirsebær sovs og til den anden side stod der jule krydderier til julebag. arrr hva sker der? Jeg som elsker julen er helt PAF!!!

Det åbenbart ikke det eneste sted det er blevet jul allerede. Rema1000 i Stoholm og Aalborg er også allerede begyndt at sælge juleslik og chokoladejulekalender. Netto et sted i nærheden af Lyngby er også klar på julesalg.

Jeg ved ikke om jeg skal grine el græde. Min kalender siger 7. oktober det ik liiiige det jeg har lyst til at se i butikkerne allerede nu.
Sidste uge havde vi den dejligste sensommer agtige weekend og BANG så det jul.
Og jeg som troede det først var fra uge 42 de begyndte at gå amok med julekager osv i butikkerne, men næææ nej julen falder TIDLIGT i år.

torsdag den 6. oktober 2011

Hvor er den dog kedelig.

Efter endt besøg hos mit nye job for den næste tid ville jeg lige fejre det med en GrovFeast. Jeg har længe tænkt på at smage den for den ser jo utrolig lækker ud men prøv lige at se hvor slatten og kedelig den ser ud i virkeligheden.
Hvis jeg skal sige noget positivt om denne burger er det at den faktisk smager godt og mætter bedre end en alm hvid burger.
Men øv hvor ser den kedelig ud.
Hvordan får de den til at se så lækker ud når den jeg fik var såååå kedelig?


PS Jeg starter i næste uge hos en tandlæge inde i Centrum som vikar for en kort periode.
Glæder mig meget til at komme igang igen og de virkede alle rigtige søde.

søndag den 2. oktober 2011

Det da ik normalt....


......at jeg kan gå rundt i sommer slippers blandt visne blade den 1 okt.
(man kan se at min tå jeg brækkede i sommers stadig ser meget mærkelig ud og gud hvor har jeg dog grimme fusser)



.....at jeg får mit første myggestik den 1 okt


Og set slet ik normalt at jeg kan sidde ude foran Faust i Århus og nyde lækre cocktails kl 23 uden jakke og slet ik fryse.
Pink Hippo nam nam jeg er helt solgt.



fredag den 30. september 2011

Så har Cupcakes også fundet vej ud til Hinnerup.

Så for søren. Anges go home nu har vi fået cupcakes i Hinnerup ;D
Måske ser de ikke lige så pyntet ud men de er her.
Jeg har endnu ikke smagt på dem det er lige tidligt nok. Men har fået at vide at den gule er en Appelcin/Chokolade cupcakes, Den lyserøde er en jordbær og den sidste er chokolade med skumfidus.
Anges kan hellere ik helt være med på prisen. 3 for 20 kr godaw siger jeg bare.

tirsdag den 27. september 2011

Kan i gætte hvad jeg har lavet i dag?

Ja i har helt sikkert gættet rigtigt.
Jeg har brug det meste af dagen på at pakke ALLE disse breve/pakker. Der er omkring 80 og det har virkelig taget sin tid.
Nu er jeg så færdig.
Og gæt hvem der skal på posthuset med dem?
Det skal JEG og jeg har ingen bil. ÅH GUD!!! Det blir til rigtig mange gå ture op til Shell og hjem igen.
Og ja i læste rigtig Shell som i benzintankt. Det er vores "posthus"
I kan tro jeg glæder mig og ber om godt vejr i morgen!

fredag den 2. september 2011

Festugens højdepunkt

I dag torsdag tilbragte jeg det meste af dagen sammen med Elisa inde i Århus hvor vi startede ud med at fejre Simon Spies 90 års fødselsdag.
Det gik ikke helt som forventet. Folk gik helt amok og jeg fik flænset min hånd af en crazy kvinde og mine solbriller blev fanget i et stort net så kunne ikke komme væk fra hysteriet.
Om det var det hele værd? Hmm nej det tror jeg faktisk ikke det var.
Efter et stykke kagemand og en tur op af strøget endte vi oppe i Byparken ved Musikhuset.
Jeg havde hørt om en oppustelig labyrint som jeg godt kunne tænke mig at opleve.
Det var virkelig en oplevelse, jeg nød virkelig at gå rundt derinde.
Da vi kom ind fik vi en lille fortælling om at de forsøger at genskabe stemningerne som i katedraler.
Alt det lys der kom ind var naturligt lys.
Der blev spillet noget rigtig behageligt afslappet musik og man kunne ikke lade vær med at blive helt afslappet.
Vi fik også at vide at vi ENDELIG skulle finde et hjørne hvor vi kunne ligge os og slappe helt af.
Og det skal jeg da lige love for at vi gjorde.
Jeg kan virkelig anbefale jer at tage en tur forbi Byparken og besøge Micacoco som den hedder.
Det koster kun 30 kr og det er alle pengene værd.

søndag den 28. august 2011

Lysshow natten til lørdag

Denne weekend har jeg overnattet hos min søster og hendes kæreste da vi skulle holde fætter kusine fest lørdag.
Jeg havde meget svært ved at falde i søvn pga tordenvejret.
Det bragede utroligt voldsomt. Jeg følte næsten at hele huset rungede. 3 af bragene varede da over 1 min el det var helt vildt.
Der er ikke kommet gardiner op derinde hvor jeg sov så hele rummet lyste op hver gang der kom et lyn. Efter at have ligget og forsøgt at falde i søvn i en time opgav jeg og prøvede derfor at fange lidt stemnings billeder med mobilen. Det blev til denne lille film herunder. Det er måske lidt langt, men lige mens jeg valgte at optage syntes Thor ikke at han skulle kaste med lyn hele tiden, men man ser både lyn slå ned gennem natte himmelen og hvordan haven blir lyst helt op.

video

mandag den 15. august 2011

Oh my god!!!

Jeg indrømmer det.
Jeg var inde og se Magi i Luften.
Anmelder plejer jo ik have ret i hvad de skriver.
Men fanme jo de fik så meget ret i hvad de har skrevet.
ALDRIG har jeg haft lyst til at forlade en biograf efter 10 min ALDRIG!!!!.
Tiden gik rigtig langsom vi havde uret fremme flere gange for at se om kl ik snart var tid til at gå og flere gange overvejede vi at smutte. Tror aldrig vi har været så hurtige til at komme ud af en biograf da rulleteksterne kom frem.
Årets SKODFILM!!
Men musikken var da nu meget god!!

lørdag den 30. juli 2011

De tunge skrit

Så gik den ikke længere.
Var en tur forbi posthuset for at aflevere 4 stk. Take That billetter.
Ikke lige den fedeste oplevelse. Vil jo bare så gerne have en ny koncert!!
AV det gjorde godt nok ondt at se på at de 4 billetter fik et HÅRDT stempel og derefter revet i stykker ihh der bristede håbede jo næsten. Kunne hun ik lige ha ventet til jeg havde forladt stedet.
Mit ønske er at de 4 el 5 drenge vil finde forbi Dk med den koncert vi blev snydt for med el uden udstyr i dont care bare de kommer!!!
Farvel billetter *snøft*

søndag den 24. juli 2011

En weekend i København på godt og ondt.


Jeg havde virkelig glædet mig til denne tøseweekend på 1 klasse i en evighed, den skulle være årets begivenhed.
Desværre kom der lige en rigtig trist begivenhed i vejen som lige fik sat en dæmper på humøret for en stund.
Men det skal ikke lyde som om det var en dårlig tur for det var det bestemt ikke. Vi mødte nogle bump på vejen og det var så det. Resten af turen var rigtig hyggelig lige hvad jeg havde brug for.
Glæder mig allerede til næste tur til okt. hvor vi skal i Boxen.

Da vi ankom til staden var vi lige på en mindre køretur inden vi ankom til vores hotel. Vi havde aftalt at nu skulle vi forkæle os selv med en tur på fint hotel. Det fortjente vi. Man må gerne forkæle sig selv en gang i mellem.
Tilbage i november da vi havde købt billet til Take That skulle der ikke meget overbevisning til før vi var enige om hvor vi skulle overnatte nu vi var derover.
Vi havde hørt en del godt om hotel Sct. Petri så derfor blev det hotellet vi bookede. Det er også der mange af de store stjernerne bor når de er i DK så vi var fine på den.
Nå men her støder vi så på første bump. Hotellet var blevet overbooket så vores værelse var gået til nogle andre. Meget mærkeligt efter som jeg fik bekræftet vores værelse et par dage forinden. Vi fik så et værelse mindre end det vi havde bestilt og med et toilet der løb som et vandfald. Det tog en evighed for deres service mand at komme op og ordne det så jeg fik ondt i hovedet og tror også jeg blev lidt træls at høre på *G*
Men det blev da lavet men vi havde begge set et program på dr1 om hvad ens ret er i forbindelse med fx hoteller osv. Så efter at have talt sammen og et opkald hjem til min mor blev vi enige om at vi lige skulle ned og fortælle dem at vi altså ikke var tilfreds med det vi havde fået. Dengang vi kom var der IKKE bedre værelser end det vi havde fået men da vi så kom ned igen havde de lige pludselig et bedre værelse vi gerne måtte få men så ville vi ikke få den rabat+ morgenmad som vi havde fået ved at tage det værelse vi fik (der er åbenbart ikke morgenmad med i prisen på det hotel men det havde vi jo hellere ikke fået noget at vide om ved bookning) Vi kiggede på hinanden og blev enige om at så ville vi beholde det værelse vi havde fået så vi kunne få en god morgenmad. Lørdag kunne vi så få et værelse i den standard vi havde booket.
Jeg vil ik sige hotellet er VILDT luksus kan grine lidt over at de kalder sig first klasse hotel men har ikke fladskærme på værelserne og der er ikke tv2 el tv2 news som kanal. Det savnede jeg lidt. På det første værelse var det ene håndklæde som jeg havde valgt snavset, der var to store sorte klatter der godt kunne ligne OLIE nam nam og den ene badekåbe havde også en brun plet. Vi ringede og bad om nyt og rengøringsmanden ville komme med det samme. Vi forlod hotellet for at komme til koncert og da vi var tilbage ved 2 tiden om natten havde han stadig IKKE været der, og som om det ikke var nok der var også kun sæbe og shampoo mm til en person det havde vi hellere ikke fået før vi igen bad om det.
Men ellers var det et fine værelser vi havde. Værelse to var med dejlig badeværelse der havde vi både badekar og bruse kabine og hele 2 håndvaske på de første værelse havde vi kun badekar uden bruseforhæng og en brandvarm vand man slet ikke kunne skrue ned for. Og så syntes jeg der manglede et loft lys inde i selve værelset. Men ellers var det fint og sengene var også dejlige at sove i.
Lørdag og Søndag blev brugt på at lege turister i København og omegn.
Vi havde planlagt nogle få ting vi skulle nå mens vi var der. Det bestod bla på en tur forbi
La Glace. Vi skulle have været forbi sidste sommer men det nåede vi ikke så derfor havde vi aftalt at det SKULLE vi denne gang. Og så var der jo åbnet en Disney Store så den skulle vi også lige besøge. Hold nu op jeg var alvorligt ved at få KLAUS ved at gå rundt derinde. Der var SYGT mange mennesker derinde. Jeg havde derfor kun fokus på en ting. Find BOLD hunden og UD igen. Jeg fik slet ik rigtig set noget som helst derinde gik med skyklapper i retningen af hylden hvor den stod. Karina og jeg lykkes også at blive væk fra hinanden derinde så mange mennesker var der inde i denne lille butik. Karina nåede heldigvis også at finde nogle gaver til hendes drenge. De gaver er jeg sikker på at de er blevet rigtige glade for.
Vi mødte også nogle elefanter på vores tur. Og dem var vi også rundt og finde nogle af om søndagen. Karina regnede ud at vi nok fandt 10% af dem der står rundt omkring i København. Nogle af dem vi gik efter var der ikke så Karina fandt ud af at det var fordi at de var på Elefanthospitalet haha.
Lørdag var egentlig også en dase dag vi kom MEGET sent i seng fredag nat morgen. Sådan er det jo når man er på tur ik Karina. Syntes ik vi er så gode til de sengetider når vi er nogle steder haha. Så efter en gåtur i området og forbi butik Plint (som vi snart blir stamkunder i) tog vi tilbage til hotellet med en smoothies som vi nød ude på hotellets ude område. Det var jo dejligt sommervejr. Men trætte var vi så vi måtte op og have os en morfar for at kunne være klar til lørdagens koncert (som vi så desværre ikke fik) Vi var også forbi Hotel Nimb hvor vi kom lige op til at Howard fra Take That forlod hotellet for at tage ud til Parken (forstår ikke hvorfor de tog derud for de måtte være klar over på dette tidspunkt at koncerten ikke ville blive til noget) Og det var vi også ude og stå nogle timer efter det kom frem at koncerten var aflyst.
Søndag havde vi planlagt en tur ud til Experimentarium i Hellerup hvor vi skulle ud og se Body udstillingen. Jeg syntes det var meget grænseoverskridene at kigge på rigtige døde mennesker der var udstillet på forskellige måder så man kunne se hvordan muskler mm så ud i forskellige situationer. Også det at se et foster fra lille bitte knappenåls øje til 9 mdr var virkelig mærkeligt. Man så også kvinde med en baby inde i maven helt klar til at føde. Virkelig vildt. Det var klart oplevelsen værd at se. efter at have set Body udstillingen var vi oppe og lege i resten af Experimentariet inden turen gik tilbage til København hvor vi skulle ud og finde elefanter og blev vidner til dagligdagen i kbh med slådskampe osv (der blev kastet med stole ved en Baresso ved Nørreport) Der gik ik lang tid før en masse politibiler kom til stedet og der blev spæret af. Om der skete mere ved jeg ikke vi skulle videre på vores elefant jagt.

lørdag den 23. juli 2011

Hamburg here i come.


Sidder her og er glad og tilfreds efter at have været en tur i Hamborg igår fredag sammen med en god veninde Cille. Men også meget træt.
Som de fleste jo kan læse på mit sidste blogindlæg aflyste Take That deres 2. koncert i Kbh.
Jeg lovede også at jeg ville vende tilbage og skrive en blog der var lidt mere positiv men det kan jeg godt se jeg ikke har fået gjort.
Det hele har handlet lidt for meget om Take That denne uge så det beklager jeg at i ikke har fået.

Tirsdag morgen da jeg vågnede lå der en besked fra Cille på min mobil om vi ik sku til Hamborg på fredag. Skrev bare jamen der jo udsolgt troede ik hun mente det seriøst, men det gjorde hun og det kan jeg kun sige TAK for.
Jeg brugte næsten en hel dag inde på den tyske billetside for at få billetter og lige pludselig var de der og så var det bare med at få dem købt.Lige siden koncerten blev aflyst tænkte jeg at jeg gerne ville derned men troede ikke muligheden var der. Jeg takker Cille af hele mit hjerte for at hun spurgte, men også fordi hun måtte tage det tunge slæb og køre både derned og hjem igen RESPEKT du har været på arbejde inden. TAK!!

Det var helt overvældene at komme ind på det stadium. Nøj det var stort. Tror jeg har læst der er plads til omkring en 67.000 derinde, men om det kun er siddepladser ved fx fodboldkampe eller om det er ved koncerter ved jeg ikke?

Jeg kan gode lide den tyske måde at have koncerter på. Når man køber billette køber man ikke bare en billet som man gør her i DK man skal have sit navn på billetten så hver koncertgæst har en billet med eget navn på. Men der er godt nok meget tjek/kontrol før man kommer helt ind på stadion. Først skulle vi tjekkes ind ved et tjek point hvor man skulle vise id sammen med billet og fik armbånd. Så gik vi op til stadion og blev tjekket endnu en gang. Og det skete så to gange mere før vi var helt inde på pladsen. Der er også rigtige mange muligheder for mad og drikke dernede.I parken kan du få dig en fransk hotter og en fadbamse (ok sodavand og vand er også mulighed for) Men her var der alt muligt sandwich pølser osv. Der gik også sælger rundt blandt publikum under hele koncerten med mine fadølsanlæg og solgte øl andre solgte drinks. Og synlige var de haha. Der hang et flag bag på så man altid kunne se dem.

Skal jeg sætte et minus ved noget er det at man IKKE kan bruge kort derinde man skal have kolde kontanter ved hånden. Er så glad for at jeg lige nåede at tænke at jeg nok hellere lige måtte have "lidt" euro med for en sikkerhedskyld. Min veninde havde også bare tænkt jeg bruger bare mit kort men det kunne hun ikke så jeg måtte jo hjælpe og betale for hende *G*

Selve koncerten var et brag af en
koncert på niveau med Danmark. Tysker er ikke så gode til deres
national sang så det lød ik særlig godt. Hvis der er noget vi dansker kan så er det at synge vores national sang!
Robbie så også ud til at være HELT frisk igen og vi dansker dernede fik en "kærlig" besked med hjem til den danske presse. Citat Robbie "GO FUCK YOURSELF"Han og de andre drenge havde lagt mærke til de MANGE danske flag rundt på hele stadion. Jeg har meldt mig ind i en gruppe på Facebook hvor vi aftalte at vi skulle have flag med for at vise at vi var til stede. Og hold da lige op der blev skreget igennem da Robbie holde tale til os. Det var helt vildt hvordan vi kunne gøre opmærksom på at vi var der.Ved fredagens Københavner koncerten stod vi ved den store scene til højre ved storskærmen og syntes det var øv vi stod der for de var jo hele tiden nede på den lille scene. Igår fik vi så plads nede ved den lille scene og tænke ØV de er jo hele tiden oppe på den store scene *G* Men alt i alt er jeg glad og tilfreds med at jeg fik muligheden for at se
dem igen. Nu havde jeg jo også i 8 mdr. forberedt mig på at jeg skulle til 2 koncerter så 1 koncert var slet ik nok for mig.

søndag den 17. juli 2011

Kan min skuffelse beskrives med ord?

Jeg er en af de 40.000 der havde billet til et brag af en Take That koncert i Parken igår Lørdag.
Lørdag omkring kl 18.00 ringer min mobil og en bekendt siger meget surt hva fanden er det for noget pis det her. Jeg aner ved gud ikke hvad hun snakker om men kan høre hun står ude ved parken. Spørger hvad hun hun snakker om og siger koncerten er aflyst. Gu er den da ej får jeg sagt flere gange og er sikker på at hun laver sjov med mig. Men den var god nok. Jeg ringer så til en veninde og spørger hvad der sker og hun siger jo den er god nok koncerten er aflyst.
Jamen jeg kan slet ik fatte det. Vi havde jo lige været ude ved drengenes hotel og se Howard forlade hotellet i fint humør.
Dem der havde stået derude havde godt hørt at Robbie sagde han var sur og ikke gad skrive autografer el billeder, men det havde han hellere ikke de andre dage så det kom jo ikke bag på dem.
Vi tager ud til hotellet for at se hvad der sker og om der kommer noget ud.
Vi får hurtigt at vide at der ikke kommer en ekstra koncert vi kan få vores penge tilbage fra den 25 juli.
Jeg vil fanme ikke have mine penge tilbage jeg vil have en ny koncert.
Og jeg fatter stadig ikke hvorfor de 4 andre ikke bare kunne gennemføre uden Robbie det har de sku da for fanden bevist da de var i Aalborg og Forum for nogle år siden.
Jeg er SÅ SÅ SÅ skuffet hvordan kan de så kort tid efter de meddeler at koncerten er aflyst komme med beskeden om at der ikke kommer en ny koncert? Jeg er ligeglad med om jeg skal vente til nov el næste sommer og med et show der måske er lidt mindre end det som det skulle være. Jeg vil bare gerne have en koncert med el uden Robbie. Han må for min skyld gerne lime sin røv fast til toiletsædet og skide alt det han ka komme til. Ja undskyld mit galle men hvordan kan han se pænt frisk ud da han forlader hotellet formiddag? Det virker altså meget meget mærkeligt. Som man kan se på de live billeder jeg har set forlader han hotellet med stort smil og vink til alle fans.
Det kan sku da godt være manden har haft racer røv og på drop men det sku da ikke fair at de ikke forsøger at gennemføre alligevel. Jeg og MANGE MANGE andre fans kunne godt undvære den halve time hvor Robbie stod på scenen alene.

Og JA jeg var også inde i PARKEN fredag for at se dem så JO jeg har fået oplevet dem live med deres fede show. Det VAR en fed koncert men jeg havde virkelig glædet mig som et lille barn til de her to koncerter. Vi var også med til begge koncerterne i Aalborg og 2. dagen var meget bedre end den første så der var jeg sikker på at lørdagens koncert også ville være blevet. Også fordi at lørdagens koncert var den for de rigtige trofaste fans som sad i kø i flere timer foran posthuse rundt om i landet for at få billet og vupti efter 4 timer var der udsolgt. Det bare ik iorden det her.

Er det her enden for Take That? Var det virkelig en madforgiftning pga en hummer? Er de uvenner igen? Sad Robbie på Hard Rock lige rundt om hjørnet af deres hotel en time før koncerten blev aflyst? Har Robbie fået den opmærksomhed han håbede på ved at komme tilbage til de 4 andre for en stund? Hvad skal dette her føre til?

Svært at finde en grimasse der kan passe til når man lige har fået at vide koncerten er aflyst.

Som så mange andre fans tog vi ud til hotellet for hvad skulle vi ellers lave og så havde jeg da taget en pakke piller mod dårlig mave med til ham den syge så han kunne få det bedre men det var ik godt nok for ham haha sjov kan jeg også være hva. Der var allerede en god håndfuld da vi kom men der kom bare flere og flere og til sidst måtte politiet da også træde til for at holde styr på alle de fans. Jeg indrømmer gerne at jeg flere gange har stået ude foran diverse hoteller i håbet om at få en autograf el et billede med stjernerne men ALDRIG har jeg oplevet noget der minder om det her.
Vi var ikke derude i dag da de kørte væk fra hotellet men kan læse at der var over 1000 fans så mange tror jeg næppe der var lørdag aften. Men mange var vi. Der blev også forsøgt at få nogen ud der kunne komme med en forklaring på hvad der skete men det skete ikke. En vagt var på vores vegne oppe og høre om vi ikke lige kunne få nogle ord og kom ned med den triste nyhed at det var pressen der skulle have beskeden først. Først 5 timer efter aflysningen kom presse meddelesen fra Take That det var godt nok lang tid de skulle bruge på at skrive og beklage at Robbie har tyndmave og ikke kan optræde uden ham.

Kære Live Nationen og Universal syntes I ikke at I burde kalde til krisemøde og finde en ny dato til de mange skuffede fans?







Skuffede fans foran hotel Nimb hvor Take That boede fra torsdag til søndag.