tirsdag den 5. april 2011

Tillykke til mig.


Det var så denne fødselsdag Jeg har haft en rigtig dejlig dag med de nærmeste. Jeg er nu kommet tættere på det magiske 30 og kan godt mærke at det er lige om lidt at man blir rigtig voksen. Mine forældre kom forbi i morges til morgenmad. Og så kom de igen til aftensmad sammen med min søster og hendes kæreste. Jeg havde bagt boller og så kom min mor med en dejlig hjemmelavet lagkage nam nam. Det er hun bare så god til at lave.

Af gaver fik jeg:

Mine forældre:
6 hvid vins glas af det mærke jeg samler på.
En ny forårs/sommer jakke 1 billet til Mamma Mia musicallen som vi skal ind og se når den kommer til Århus til dec.
Min søster og hendes kæreste fik jeg:
Mick Øgendahl Propaganda dvd
Ole Henriksen Firm Action Mask og 2 rejse flasker med make up fjerner og skin tonic
Og to ringbind.
Af min veninde Bettina+fam fik jeg Wii just dance2.
Af Rikke og Frederik fik jeg en skide flot Orkide.

Jeg havde valgt at bestille mad ude fra. Søften har fået et nyt "spisested" som jeg kun har hørt godt om så det skulle da prøves. Stedet hedder Bite a Bone og servere ikke typist grill mad men spareribs menuer. Nu ved jer der kender mig godt at jeg ikke er kød elsker, men derfor kan man jo godt servere det for sine gæster. Jeg bestilte en bite a bone box som bestod af bland selv salat. spareribs, noget kylling, fritter og bagekartofler og også sovs til 4 personer. Da vi pakker kartoflerne ud er de MEGET bløde og blir lidt skæptiske. Da vi så smager på dem er det vildt vandet og smager slet ik af kartofler ARGH!!! Nå jeg får ringet og sagt min mening og de ville da sende nogle nye, Men nej tak det var ik lige det jeg havde mest lyst til for de ville sikkert også smage så klamt AD. Nå men det ender da med at jeg har fået en rabatkode. Resten af maden var faktisk ganske udemærket der var nok af det hele og selvom vi ikke fik os en bagt kartoffel var vi ALLE mere end mætte og så var da da lidt mad i overskud. Nu skal det ikke lyde helt negativt. Jeg vil gerne anbefale maden fra dem men vil ikke anbefale de bagekartofler man får med. Nu er det så en sammensat menu jeg havde bestilt så man kan ikke bede om flere fritter istedet for bagekartofler, men heldigvis er der andre menuer hvor man selv kan vælge om man vil have bagekartofler eller om man vil have fritter, så jeg tror godt jeg ved hvad jeg vil vælge næste gang. Nu ved vi ikke hvorfor de kartofler var så klamme. Mit bud er som man har set så mange gange i kniven for struben at det er nogle købte kogte kartofler de lige hurtig smider hen over grillen. Min mor og far tænker at det måske kan være nogen de har haft frosset ned.

Vil gerne slutte af med en lille bemærkning. Jeg er ked af at det ikke blev et dejligt forårs vejr. Men som min mor sagde. Jeg er født ved 9 tiden og der havde vi ingen regn her i området kun overskydet så jeg gir skylden på en af de mange andre der har haft fødselsdag samme dag som mig. Jeg er da altid en sød pige det ved i da godt ;D


Ps Er jeg den eneste der har problemer med at få afsnit i indlæg? Jeg syntes det har drillet de sidste par indlæg jeg har skrevt. Denne her gang har jeg brugt utroligt meget tid på at sidde og rode med HTML koder for at få anfsnit eller fjerne afsnit jeg ik lige selv har bedt om. Hvis der sidder nogen derude der måske kan hjælpe ville det være NICE!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar


Jeg vil stadig anbefale jer at sende jeres kommentar fra en computer da man ikke altid kan regne med at ens besked går igennem hvis man skriver fra iphone el ipad, men prøv.
Jeres kommentar er gået igennem hvis i får beskeden om at den venter på at blive godkendt.